Vi spiller petanque ved Bolderslev Idrætscenter
i sommerhalvåret om mandagen kl. 9.30 - 11.30
midt på sommeren måske også tirsdage kl. 18.30 - 20.00
2018
Sæsonen starter mandag d. 9. april
2017
Vi spillede klubmesterskab d. 25. september med bare 10 deltagere. Vejret var udmærket, men koldere, end det så ud til.
Alle skulle spille 3 kampe med skiftende makker og resultatet blev:
Klubmester Martin Kristiansen med 3 vundne og +26
Nr. 2 Leif Hinrichsen med 3 vundne og +19
3. pladsen deltes mellem Paul Fuglsang og Marga Heydenreich med 2 vundne og + 13.
I omspil med 3 kugler vandt Paul.
Efter spillet var der en let frokost, hvorefter der var præmieuddeling og fotografering.
Nu lader vi kuglerne hvile indtil den nye sæson starter mandag d. 9. april 2018.
Tirsdag d. 30. maj var vi til venskabsstævne i Tinglev.
Marga Heydenreich fra Bolderslev opnåede en 4. plads og Paul Fuglsang, Bolderslev, blev næstsidst.
(Der var præmier til de 4 bedste og de 2 sidste)
2016
Som afslutning på sæsonen afviklede vi vort klubmesterskab med 15 deltagere d. 26. september.
Efter 3 runder var det tid til en let frokost bestående af landgangsbrød i cafeteriet.
Resultatet af kampene blev, at vi fik en ny klubmester, nemlig Bente Wortmann med 3 vundnu kampe og +23
Nr. 2 blev Irene Asmussen med 3 vundne kampe og +17.
Nr. 3 blev Jørgen Andersen med 3 vundne kampe og +7.
Nr. 4 blev Frida Callesen med 2 vundne kampe og +20.
Vores årlige venskabsstævne med Tinglev Tennis Klubs petanqueafdeling foregik i år hos os d. 14. juni.
Hver klub stillede med 14 spillere, og som sædvanligt, når vi er så mange, må vi spille på tværs af de normale baner.
På den måde får vi i den grad øvet det korte spil
Der er trængsel og hygge mens der dystes venskabeligt.
Alle spiller 3 kampe med forskellige makkere og til sidst er der kaffebord, hvor resultatet offentliggøres.
I år var det "kun" de 4 vindere, der vandt alle 3 kampe:
Nr. 1 med +30: Harry Christiansen, Tinglev
Nr. 2 med +22: Irene Asmussen, Bolderslev
Nr. 3 med +17: Ruth Appel, Tinglev
Nr. 4 med +14: Jørgen Andersen, Bolderslev
I år har vi 3 par med i DGI Sønderjyllands sommerturnering.
Anne Marie Andersen og Leif Hinrichsen spiller for 1. gang i A-rækken.
Irene Asmussen og Alma Hinrichsen spiller i B-rækken og
Cathrine Thomsen og Jørgen Andersen spiller ligeledes i B-rækken.
2015
Det blev GULD til Anne Marie og Leif ved finalestævnet - foran Rebbøl, Aabenraa og Midtals. Se nedenfor.
Ved DGI Sønderjyllands sommerturnering for par havde Idræt For Alle hele 4 par med i gruppe B.
Det var Anne Marie Andersen og Leif Hinrichsen, Irene Asmussen og Alma Hinrichsen, Marga Heydenreich og Paul
Fuglsang samt Cathrine Thomsen og Jørgen Andersen.
Alle par spillede i hver sin pulje og kom derfor ikke til at spille mod hinanden.
Anne Marie Andersen og Leif Hinrichsen vandt deres pulje og skulle derfor spille finalestævne mod vinderne i de andre puljer i gruppe B.
De øvrige par fra Idræt For Alle blev hhv. nr. 2, 3 og 4 i deres puljer.
Klubmesterskab 2015
Til dette års klubmesterskab deltog "kun" 13 medlemmer, men vejret var mildt - desværre begyndte det at regne, inden vi var færdige, men kampgejsten fejlede ikke noget.
Klubmester blev Paul Fuglsang med 3 vundne kampe og hele +32 - meget suverænt.
Nr. 2 blev Leif Hinrichsen med 3 vundne kampe og +25.
Nr. 3 blev Martin Kristiansen med 2 vundne kampe og +12.
2014
Anne Marie Andersen og Leif Hinrichsen vandt sølv i B-rækken ved DGIs sommerturnering for par.
Godt gået - tillykke
Klubmesterskabet 2014
blev afviklet d. 22. september med deltagelse af "kun" 15 spillere.
Det var hundekoldt - til en forandring - men tørvejr.
Alle skulle spille 3 runder med forskellige makkere i både double og trible - lidt ærgerligt, for alle
vil helst spille double, da man her må have 3 kugler hver. Men antal spillere gjorde det nødvendigt.
Irene Asmussen blev ny klubmester med +24
Martin Kristiansen blev nr. 2 med +22
Anne Marie Andersen blev nr. 3 med +14
Efter dysterne var der landgangsbrød med efterfølgende kaffe i cafeteriet.
En rigtig hyggelig dag.