Idræt For Alle er en flerstrenget afdeling under BVU

Vi tilbyder:

   Disc golf
Disc golf banen i Bolderslev ligger på Stadionvej skråt over for
Egevænget (skilt).
Der er 9 kurve i et meget rekreativt område (Markedsskoven), som bruges til rigtig mange formål. Her er både shelters, scenebygning og et stort halvtag med bord/bænkesæt (Æ'Kasten). I vinterens løb (2016/2017) er der blevet opført en toiletbygning lige ved kurv nr. 3.
En løbe-/gangsti igennem området kræver meget opmærksomhed fra disc golf spillerne - vær sikker på at der er fri bane, når du kaster.
Disc golf banens 9 huller kan spilles enten fra rød tee (den rekreative runde på 506 m) eller hvis tee (den teknisk svære, hvor 1. kast er afgørende - 768 m).
Fra rød tee er hullængderne fra 44 til 100 m og fra hvid tee er de fra 52 til 121 m.

Der er mulighed for at låne klubbens discs til events hvor vi også tilbyder en let instruktion. Det koster kun 10,- kr. pr. deltager - dog min. 100,- kr.
Aftale om lån af discs træffes med Paul Fuglsang, tlf. 5154 8161.

Vi har lavet en aftale med Aabenraa Kommune om idrætstilbud i "Den åbne skole" og "Sund Skole". Det indebærer at kommunens skoler kan bestille tid til et par gratis introduktionsforløb.
 

   KROLF
Krolfanlægget i Bolderslev (på Stadionvej skråt over for Egevænget - skilt) har 3 baner og et stort halvtag (Æ'Kasten) med bord-/bænkesæt.
I forbindelse med banerne råder vi også over en toiletvogn med 2 toiletter og en håndvask.

Man kan låne banerne samt køller og kugler til events til 22 spillere for kun 10,- kr. pr. deltager - dog min. 100,- kr.
Aftale om lån af baner og udstyr træffes med Paul Fuglsang, tlf. 5154 8161.

 

   Petanque
Vore petanquebaner findes ved Bolderslev Fritidscenter på Stadionvej - ved cafeteriets terrasse, hvor vi har 4 baner.

 

      Motion & Samvær
Hver torsdag formiddag (undtaget i efterårs-, jule- og vinterferien) i vinterhalvåret har vi Motion & Samvær i idrætshallen.

Kl. 9.30 - 9.55 er der fælles opvarmning ved skiftende instruktører.
Kl. 10.00 - 10.30 er der forskellige aktiviteter efter eget valg (seniordans, petanque, bob og seniorcurling).
Kl. 10.30 - 11.00 har vi kaffepause (5 kr.) med sang til akkompagnement.
Kl. 11.00 - 11.25 er der igen forskellige aktiviteter (petanque, bob, seniorcurling, afspænding og hockey).
Kl. 11.30 fælles afslutning

 

Fælles arrangementer
   Julefrokosten
er for alle vore medlemmer med partner og foregår i Bolderslev Forsamlingshus.
Ud over en god frokost synger vi nogle sange med akkompagnement og der er forskellige indslag.

 


   Foreningsskydning
hvert år i februar måned. Der konkurreres i holdskydning (3pers.) med gevær på 15 m. bane. Vi stiller med flere hold og betaler gebyret.

Medlems-info
Alle medlemmer får ca. 10 gange om året en medlems-info i deres mail-boks.
Den fortæller om, hvad der rører sig i de forskellige idrætsgrene, vi dækker.